Fordommen om at rosé kun er for kvinder uden forstand på vin, er forhåbentlig lagt i graven for længst. Men hvad er egentlig sandt og falsk, når det kommer til den lyserøde drik?
Det kan godt være, rosévinen er feminin at se på, men mænd må også godt være med, når der bliver hældt rosé i glasset. Hemingway var for eksempel med på rosébølgen længe før de fleste af os andre. Læs med her og få be- eller afkræftet rosé-historierne, så du er klar til at gå sommeren i møde med sikker viden om den lyserøde vin.
”Man kan kun drikke rosé som apéritif.”
Falsk. Rosé er afgjort et godt glas vin som optakt til en middag, men den har lige så meget berettigelse med skaldyr, grøntsagsretter, grillet fisk og lyst kød. Prøv den også til stenbiderrogn i stedet for den sædvanlige hvidvin. Good stuff!
”Rosé er en blanding af rød- og hvidvin.”
Nix. Rosé er lavet af blå druer, men druemosten har så kort kontakt med vindrueskallerne, at den ikke når at få farve som en rødvin. Forskellige metoder tillader forskellig kontakttid med drueskallerne – og det er derfor, man ser så stor variation i rosévinenes farve. Den berømte undtagelse, der bekræfter reglen er Champagne, hvor man tillader, at der bliver tilsat rødvin til hvidvinen.
“Rosé er for tøsede tøser og mænd i lyserøde skjorter med Miami Vice-hår.”
Falsk. Macho-manden Hemingway drak rosé fra Tavel med stor fornøjelse og fremhæver, at den skal drikkes “in its first blush of youth” (i virkeligheden drak han vist de fleste alkoholiske drikke med fornøjelse, men lad nu det ligge). I værket Edens have lader han karakteren Catherine drikke rosé, og hun siger, at det er “a great wine for people who are in love”. Hvilket som bekendt kan ske for selv mænd med hår på brystet. Vær en rigtig mand og drink pink!
”Rosé skal ikke gemmes i vinkælderen, men drikkes med det samme.”
Netop. De fleste rosévine skal drikkes her og nu – og så friske som muligt og egner sig ikke til at blive gemt væk i årevis. I virkeligheden ligner de mange hvidvine på det punkt.
“Jo lysere farve – desto mindre alkohol.”
Nope. De lyse roséer giver måske indtryk af at være mindre stærke, men de kan sagtens have en alkoholprocent på 14. Og slå dig i gulvet som en Barolo.
“Man må gerne putte isterninger i sin rosé.”
Det må man. Men man skal måske lige overveje, om man er villig til at fortynde den lækre rosé, man har set frem til. Er man helt loose og måske også på den afslappede side af 70 kr. pr. flaske, kan man sagtens gøre som franskmændene, der putter isterninger i de billige roséer og kalder for det for en “piscine” (som betyder swimmingpool). Men drik ud, inden roséen bliver for vandet!
