For noget tid siden blev det for meget for tre af mine mandevenner. De havde simpelthen fået nok af alle mine sprøde og mineralske hvidvine og lette Pinot Noir’er fra kold klima-marker rundt omkring i verden. ”Lad os for helvede få noget vin, der smager af noget,” lød kravet. Ikke flere liflige roséer, ikke flere crispy Chardonnay’er fra ståltank og ikke mere østrigsk mineralvandslignende sjask.
Jeg tænkte ”OK. Point taken. Nu skal de få en herremiddag med en vinmenu, de kan forstå, og som de ikke kommer til at glemme lige foreløbig.” Jeg lagde en plan, inviterede dem en lørdag og bad dem komme sultne. Ikke noget problem for tre voksne mænd i deres bedste alder.
Perler for svin?
Hånen stod malet i ansigtet på dem, da jeg bænkede dem ved spisebordet og formastede mig til at skænke et glas Champagne R de Ruinart Brut for dem. Jeg har dem alle mistænkt for at mene, at mousserende vin kun er for mænd i lyserøde poloskjorter og sejlersko (og andre slags damer), og det var ikke lige dét, de havde forestillet sig, da jeg annoncerede arrangementet som “en ordentlig herremiddag”. Da jeg lidt efter satte et fad med små brød med foie gras foran dem, blev de mildere stemt. Det var dog ikke kun foie gras’en, der ommøblerede stemningen – også Champagnen overbeviste dem. Meget fedt jeg trods alt ikke skulle kaste perler for svin …
Hovedretten var en grillet côte du bœuf med rødvinssauce, stegte rørhatte (samlet af mig selv i Asserbo Plantage) og håndskårne pommes frites. Jeg kunne se dem drage et lettelsens suk ved annoncering af hovedretten, fordi jeg i deres optik er lig med kålsalater, courgette-frikadeller (få opskriften her), bagte rodfrugter og andre former for tortur. Jeg fik naturligvis ikke lov at grille bøfferne. Det er klart. Sådan en som mig kan jo ikke tænde op i en grill og da slet ikke håndtere sådan et stort stykke råt kød (de skulle bare vide).
Vin til stenaldermænd
Imens det tog tre mand at tænde op i en webergrill, krævede det bare én kvinde at åbne og skænke et glas legendarisk rødvin fra Domaine du Vieux Télégraphe, Châteauneuf-du-Pape 2015. Sådan en vin, hvor man ikke behøver en parlør – bare universalsprog og én over lampen med saft, kraft og alkohol. Dét vandt respekt hos mit publikum, der nu klart var i bedre humør. Mest fordi de syntes, de var meget dygtige til at stege bøffer (jeg ved, at en stor del af succesen også ligger i den grillmarinade, jeg altid laver af olivenolie, havsalt og knust hvidløg, men det sagde jeg ikke noget om). Deres stenalder-agtige begejstring over kødet blev flot akkompagneret af en heftig tørst efter den muskuløse rødvin, og inden jeg så mig om, var der kun bar flaskebund at spotte. Heldigvis kunne jeg fremtrylle en flaske Le Vieux Donjon, Châteauneuf-du-Pape 2011 frem. Igen forsvandt vinen som dug for solen, og jeg kunne se deres fordrejede smil gennem vinglassenes runding ved mødet med vinen, der er sol, sødme og Sydfrankrig bøjet i neon på en mørk efterårsaften.
Riesling fra himmerigs vinkælder
Selv om mine gæster nu begyndte at vise tegn på mæthed, viste jeg til gengæld ingen barmhjertighed og bragte en Beaufort og nogle andre gode oste ind på bordet i selskab med en Riesling Auslese fra Schloß Johannisberg. Beauforten, som kan minde om en lagret Comté og har lidt bid, fik fint selskab af den legendariske Riesling, der bød ind med et sødmefuldt og friskt væld af frugt og en fantastisk syre, der gjorde, at den ikke var i nærheden af at være vammelsød. Selv om mændene kommenterede hånligt på den rosa forsegling af proppen på den lille flaske, krakelerede deres forsøg på pokerfjæs, da deres ellers temmeligt rødvinsramte ganer stiftede bekendtskab med de paradisiske Riesling-dråber. Den fantastiske Riesling gjorde det ud for det søde indslag i middagen. Ingen havde brug for dessert, og vi sad alle med et lykkeligt smil på læben ved middagsbordet. Hvis der findes et himmerige, og de serverer én vin, må det være den her. Salig er den Riesling.
Det var tre mænd i vældig godt humør, jeg sagde farvel til den aften. Ingen tvivl om at jeg var steget i anseelsen – og heller ingen tvivl om, at jeg også selv nød godt af en gennemført maskulin aften.
Kvindevins herremiddag-vinmenu
Det her var jo Davids menu for tre gange Goliat, men selv om hensigten selvfølgelig var at få skovlen under mine mandlige venner, nød jeg selv hver en bid af maden og hver en dråbe af den fantastiske vin (som alle høster topkarakterer). Jeg anbefaler varmt både menu og vinmenu, hvis du har nogle venner, du skal lukke munden på og/eller gerne vil forkæle. Priserne er uden for kategori, som de siger om ekstrem-etaperne i Tour de France, men hvis det er én sjælden gang, og du har muligheden, så hæv de penge fra oplevelses-kontoen og brug dem på dine venner!
Mousserende
Jeg er vild med cava og crémant, men nogle gange må der Champagne i glasset, og denne her smager vanvittigt godt!
R de Ruinart Brut, fås hos flere vinhandlere med respekt for sig selv! Bl.a. Løgismose, Supervin og Vild med vin
6 ❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Læs mere om mit kærlighedsforhold til Ruinart her …
Rødvin
Jeg valgte at servere vine fra Châteauneuf-du-Pape, fordi de næsten aldrig svigter, fordi de smager fantastisk til rødt kød, og fordi de er livgivende, når mørke, kulde og blæst sætter ind.
Domaine du Vieux Télégraphe 2015 kan fås hos Theis Vine. Priserne starter på 450 kr. flasken.
6 ❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Le Vieux Donjon koster i omegnen af 400 kr. flasken og forhandles af Erik Sørensen Vin.
6 ❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Sød vin
Jeg er egentlig ikke den store fan af sød vin, som jeg ofte finder lidt vammel – måske fordi den kommer ind med en stor dessert på et tidspunkt, hvor man allerede er mæt. Den her vin gjorde det ud for desserten – og hvilken én af slagsen! Det er en lille flaske, men det er så intens en drik, at du ikke har brug for mere end et lille glas nektar. Det her er less is more hældt på flaske!
Schloß Johannisberg Riesling Rosalack Auslese fås hos H.J. Hansen Vin til 450 kr.
6 ❤️❤️❤️❤️❤️❤️