Hjertevindende Viognier

Man taler altid om det første kys, men hvad med den første vin, der tog dig med storm? Jeg husker første gang med en Viognier tydeligt.

Jeg ville ønske, jeg kunne komme med en romantisk fortælling om mig selv fordybet i begavet samtale med vinbonden, der viste mig rundt i vinmarkerne og fortalte mig om kærligheden til druerne, der plukkes i måneskinsnætter af folk, der arbejder frivilligt for at holde egnens lokale håndværk i hævd. Eller sådan noget.

Sådan var det ikke. Det var mere noget med mig i regntøj med to børn på slæb i Rema 1000 ved Vesterport en blæsende efterårsdag. En usexet indkøbskurv med lutter hverdagstrivialiteter. Men så pludselig også den dér Viognier, der tittede frem på hylden.

Voulez-vous Viognier avec moi?

Jeg havde drukket en masse dejlig hvidvin i Sydfrankrig den sommer, og Viognier var en drue, jeg havde besluttet mig for at holde øje med. Så da Paul Mas’ Viognier sendte mig et blik, der sagde “voulez-vous?”, var jeg ikke sen til at hive den ned fra hylden med et overbevisende “oui”.

Og det blev starten på en kærlighed, der foreløbig har varet nogle år uden nogle kriser af nævneværdig karakter (jeg bliver bare sur, når der er udsolgt), og nu er det så den nyeste årgang (2018 for dem, der skulle være i tvivl), der står og shiner nede på hylden i min lokale Rema 1000.

Kulinarisk kavaler til budgetvenlig pris

Og jeg må bare sige, at den skuffer ikke. Det er en vin med en virkelig flot fylde, man har nærmest fornemmelsen af skulle tygge lidt i den, men uden at den på nogen måde er tung eller uelegant. Dyb i smagen, der byder på eksotiske frugter, kandiserede frugter, et hint af krydderurter og en følelse af lakrids – uden at vinen smager af lakrids. Svært at forklare, men virkelig velskabt vin til sidste dråbe. En gourmetvin, som jeg helt ærligt ikke kan forstå, ikke koster mere end 59 kr. Der er smæk for skillingen, skulle jeg hilse at sige. Især hvis man drikker hele flasken inden maden (hvilket ikke kan anbefales at gøre alene), men der er også smæk på, når man tager den med til bords, for den er overraskende alsidig. Fordi den har friskhed, er den som al anden hvidvin oplagt i alle køkkenets lyse og lette genrer med grønt og fisk, men fordi den også har fylden, kan den stå model til mere smag end som så. En gang kulsviger-pasta (a.k.a. carbonara med godt med friskkværnet sort peber), kalvekød fra grillen og skaldyrsbisque (sådan en mørk én med masser af smag) – for bare at nævne nogle af de steder, hvor Viognieren har brilleret som kulinarisk kavaler i mit køkken.

Gå aldrig ned på Viognier!

Hvis jeg skulle holde konfirmation lige om lidt, var det den her, der skulle på bordet. Det skal jeg ikke, men jeg har tænkt mig at købe godt ind af den alligevel. Man skulle nødig gå hen og blive Viognier-løs.

Og måske skulle jeg så bare se at komme en tur til Languedoc og møde ham Paul Mas. Det er slet ikke sikkert, han ved, vi har et nært og længerevarende forhold til hinanden. Han får i hvert fald alle de hjerter, jeg har – nemlig 6 styks.

Læs mere om Viognier-druen, der faktisk var udrydningstruet på et tidspunkt, her ….

Indlæg oprettet 152

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen
Inline
Inline