Udbuddet af roséer er kolossalt, hvilket er glædeligt, men jo også lidt af en jungle at finde rundt i. Kvindevin har derfor smagt en hel masse roséer fra de førende danske forhandlere for at finde det bedste køb.
OBS! DETTE ER RESULTATET AF EN TIDLIGERE SMAGNING. SE DEN NYESTE HER …
Selv om det lyder som en skøn loppetjans at smage sig gennem flaske efter flaske af dejlig rosé, så er det faktisk en disciplin, der kræver fuld koncentration. Vinene ligner hinanden utrolig meget, og det kræver en fintfølende næse og smagsløg på dupperne at skelne dem fra hinanden og sætte ord på forskellene.
Sådan gjorde jeg
Jeg skrev til en række af landets førende vinforhandlere og bad dem sende mig deres bud på deres bedste sydfranske rosé årgang 2018 (se liste over deltagerne nederst).
Dernæst samlede jeg en gruppe interesserede og opmærksomme kvindelige vinsmagere i alderen 20-45 år.
I første runde blindsmagte vi vinene og gav dem hjerter fra 1-6. Alle vine, der opnåede 4 hjerter eller derover gik videre til finalen. I finalen blev vinene blindsmagt endnu engang. Til sidst blev smagenoter og karakterer holdt op imod prisen.
I smagningen af roséer over 100 kr. indgik 40 flasker. Jeg smagte vinene uden mad vel vidende, at mange af dem ville folde sig fint ud til en tallerken grillet fisk eller grøntsager. Da mange danskere bruger rosévin som et hyggeligt glas før maden, synes jeg, det var vigtigt, at vinen kunne klare distancen uden et måltid at spille sammen med.
Finalen for roséer over 100 kroner
Alle de roséer, der er gået i finalen, er af meget høj kvalitet og anbefales varmt af Kvindevin.
I finalen kom:
Domaine de Mourchon Séguret, Erik Sørensen Vin, 145 kr.
Famille Negrel, Horizon Rosé, Supervin, 129,95 kr.
Domaine Saint Roux Friponne, Theis Vine, 139,95 kr.
D2, Kjær Sommerfeldt, 125 kr.
Domaine des Terres Blanches, Otto Suenson, 125 kr.
Domaine Saint Roux, Le Pigeonnier, 169,95 kr.
Mirabeau X Provence, rosé.dk, 119 kr.
Château de Castillon, Bandol, Meny, 123,60 kr.
Domaine d’Éole, Løgismose, 139 kr.
Whispering Angel, Kjær Sommerfeldt, 249 kr.
Ultimate Rosé, Theis Vine, 199,95 kr.
Chateau des Bertrands, Theis Vine, 179,95
Retrofollies, Rosé de Provence, Meny,
Maison Angelvin, Sélection Rosé, The Wine Company, 110 kr.
La Petite Laurette, Kjær Sommerfeldt, 109 kr.
D2, Kjær Sommerfeldt, 125 kr.
Vinderen af “Årets bedste rosé over 100 kroner”
Opløbet blev tæt, men de tre flotte vine på medaljeskamlen er:
På en flot førsteplads med 6 ❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Château des Bertrands, Côtes de Provence rosé, 2018
Generøs og – fra første øjeblik – overbevisende rosé. Jeg var solgt fra først mundfuld. Den er disciplineret og korrekt udført, men det er som om, den har et ekstra gear. Den har hele tiden lige det dér udefinerbare, man ikke havde set komme – og som gør den spændende. Først i duften, der vælder dig i møde med solmodne stenfrugter og rosenblade. Dernæst i smagen, som er dyb og rund. Perfekt balanceret mellem frugt og syre. Dens umiddelbare charme gør denne vin til den fødte aperitif. Men bag dens let forståelige førstehåndsindtryk gemmer sig nye smagsdimensioner – fra det umiddelbare spor breder der sig et stort net af sideveje og et væld af komplekse smagsnoter popper op. Det her er en vin, man kan gå på opdagelse i og som fortjener at blive udforsket.
På andenpladsen med 5 flotte ❤️❤️❤️❤️❤️
Domaines des Terres Blanches, 2018
Minimalistisk, lys, stram og delikat rosé strikket sammen af dygtige vinfolk i van Goghs gamle neighbourhood. Totalt klassisk og korrekt – og hvis du synes, det lyder kedeligt, kunne du ikke tage mere fejl! Jeg bøjer mig i støvet, men kommer hurtigt på benene igen for at tage endnu et sip af denne vidunderlige vin.
Køb vinen her hos Otto Suenson her…
På tredjepladsen med 5 ❤️❤️❤️❤️❤️
Maison Angelvin, Sélection Rosé, 2018
Der er ingen slinger i valsen med denne rosé. Totalt godt vin-håndværk. Som vin-drikker føler du dig i helt trygge hænder, og det tager ikke mange øjeblikke at overgive sig totalt til denne feel good-vin. Der er virkelig value for money her. Bravo!
Køb vinen hos The Wine Company her…
Forhandlere og importører
Jeg skrev ud til Løgismose, Bichel Vine, The Wine Company, H.J. Hansen Vin, Supervin, Otto Suenson, COOP Danmark, Kjær Sommerfeldt, Aldi, Theis Vine, Erik Sørensen Vin, Meny, Rema 1000, Philipson Wine, Laudrup Vin, Rosé,dk, Victoria Wines, Dansk Supermarked, Lidl og Holte Vinlager.
Alle vendte positivt tilbage, selv om nogle af forhandlerne ikke havde vine, der passede ind i smagningen eller ikke kunne nå at sende. Kun Holte Vinlager ville ikke deltage.
Hjerter til finalisterne
4 ❤️❤️❤️❤️
Whispering Angel, Kjær Sommerfeldt, 249 kr.
Domaine de Mourchon Séguret, Erik Sørensen Vin, 145 kr.
Famille Negrel Horizon Rosé, Supervin, 129,95 kr.
D2, Kjær Sommerfeldt, 125 kr.
Domaine Saint Roux, Le Pigeonnier, 169,95 kr.
Château de Castillon, Bandol, Meny, 123,60 kr.
Domaine d’Eole, Løgismose, 139 kr.
Ultimate Rosé, Theis Vine, 199,95 kr.
Retrofollies, Rosé de Provence, Meny, 119,60 kr.
La Petite Laurette, Kjær Sommerfeldt, 109 kr.
D2, Kjær Sommerfeldt, 125 kr.
5 ❤️❤️❤️❤️❤️
Domaine Saint Roux Friponne, Theis Vine, 139,95 kr.
Mirabeau X Provence, rosé.dk, 119 kr.
Rosé-priser
Langt de fleste af forhandlerne kører med tilbud og rabat ved køb af flere flasker. Jeg har dog valgt at vurdere vinene ud fra deres stykpris. Men hold øje med kampagner og tilbud derude.
Se hvilken rosé, der løb af med titlen som “Årets bedste rosé under 100 kroner” …