SU-kompatibel terrassevin

Du får ikke meget for under en halvtredser. Man kan godt glemme alt om en stor caffè latte, en liter Hansen-is eller en tur i biografen. Men til min store fryd kunne jeg forleden konstatere, at hos Netto kan du få en hæderlig flaske Vinho Verde med en dejligt umiddelbar charme til den nette sum af 45 kr. Her kan de flestes pengepung være med, og hvis du skal have en flaske frisk, frugtig og glad vin med i picnickurven eller i en klirrende pose på vej til studenterfest, så tøv ikke med at hive Nettos Vinho Verde ned fra hylden!

 

Træfsikkert apéritif-hit

Vinen betegnes “meio seco”, hvilket betyder halvtør, og den har da også en diskret sødme, som jeg dog først turde vide mig sikker på efter at have nærlæst etiketten. I min terminologi var den mere rund og frugtig end decideret sød. Uanset hvad den er, er det måske ikke en vin, du skal drikke en hel flaske af alene, for så får du måske for meget… Men drik et glas af den iskolde vin på terrassen eller stranden med dine venner, brug den til apéritif, eller servér den til asiatisk eller krydret mad, der gerne vil have modspil af en vin med den frugtige, runde og sødmeprægede profil.

Jeg synes, Nettos Vinho Verde er et fund til prisen og oplevelsen set i forhold til prisen udløser 4 ❤️❤️❤️❤️.

Aveleda Vinho Verde 2017, 45 kr. hos Netto

Læs mere om Vinho Verde  ->> her.

Indlæg oprettet 233

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen