Ernest Hemingway var vild med kvinder, storvildtsjagt, fiskeri og en hver tænkelig form for alkohol. Manden var så sandelig ikke kræsen, når det kom til de våde varer. Men at machomanden Hemingway var vild med rosé, kommer måske alligevel bag på de fleste.
I den vidunderlige bog Der er ingen ende på Paris skal det lige siges, beruser forfatteren sig også i byen; han nærmest inhalerer den franske hovedstad. Men han tager så sandelig også godt for sig på byens caféer og restauranter. Selv om han og hans kone Hadley indimellem levede på sultegrænsen, var der altid råd til en absint, et glas vin eller en cognac blandet op med Perrier på Closerie des Lilas eller Dingo Bar, hvor Hemingway i øvrigt mødte Scott Fitzgerald. Mellem drinksene førte han intellektuelle samtaler med mæcenen Gertude Stein, lånte bøger i Shakespeare & Co og skrev side efter side i sine notesbøger. Det er en virkelig livsbekræftende bog – smag bare på denne sætning: ”Vi spiste godt og billigt og drak godt og billigt og sov godt og lunt sammen og elskede hinanden.” Åh, Ernest altså … LÆS den, hvis du altså ikke allerede har været gennem Paris med Hemingway.
Edens have
I værket Edens have er (druk)turen henlagt til Sydfrankrig, og stemningen er anderledes ildevarslende.
Hovedpersonen – en ung, amerikansk forfatter ved navn David Bourne – er på rejse i Sydfrankrig og bor til leje i en villa nær havet sammen med sin unge kone, Catherine. Han skriver, mens hun sover længe og soler, så bader de, får en drink, spiser frokost og drikker vin, sover til middag, drikker flere drinks og spiser middag, drikker Champagne og går berusede i seng. Sådan er rytmen mere eller mindre, indtil Catherine inviterer den smukke Marita ind som tredje hjul i ægteskabet. Jeg vil ikke plotspoile noget for dem, der ikke har læst Edens have – men se at få det gjort, hvis du ikke har.
Lykkelig med Perrier-Jouët
Edens have er svært dragende og glider da også nemt ned for den mad- og vininteresserede. Allerede i åbningsscenen løber mundvandet. David Bourne fanger en stor havbars, som bliver grillet på den lokale café, og det unge par drikker kold hvidvin til, spiser friskbagt brød fra bageriet og presser citronskiver ud over fisken.
Derudover drikker de Pernod – en “malurtstærk sandhedsserum” – David får endda også en Tuborg ved en lejlighed, men når alt andet svigter, er det Champagne Perrier-Jouët, der virker: “Det har altid været sådan en dejlig vin, sagde hun. Og vi har altid været så lykkelige med den.”
Rosé er en macho-vin
Er der en vin, der kan udfordre Champagnens favoritstatus, er det rosé – navnlig rosé fra Tavel går igen i bogen. De slukker tørsten i den efter badeturene, hvor den mørkerøde rosé venter på strandbredden rullet ind i en avis for at holde den kølig. De drikker den på pique-nique, og de får den “til både hors d’oeuvre, poulet og ratatouille, salat, frugt og ost”. Men de drikker den også til en blodig bøf med kartoffelmos, bønner og salat og Catherine siger, det er “en stor vin for forelskede”. I hvert fald er det i Hemingways optik lidt af en universal-vin, der dukker op på side efter side.
Hemingsways vinkort
Det er egentlig mærkeligt, Hemingway endnu ikke er kommet på den sorte liste i forhold til hans politisk ukorrekte forbrug af kvinder, alkohol og andre rusmidler. Jeg er ret sikker på, en moderne kvinde ikke ville kunne holde ham ud, og han ville nok ikke holde længe i disse me too-tider.
Men den spekulation skal ikke lægge ham til last. Jeg bøjer mig i støvet for han forfatterskab og hans smittende kærlighed til vin og mad – og jeg skåler med ham på tværs af tid og sted.
Vil du være med og drikke hans skål i den lykke-frembringende Perrier-Jouët, kan du købe flere slags hos FineWines. Den almindelige Champagne Brut koster 329 kroner. Du kan også gå all-in på pariser-følelsen og købe den fine cuvée Belle Époque, som er vintage-Champagne, der starter på priser fra 950 kroner.
Tavel til 4 flotte ❤️❤️❤️❤️
Vover du dig ud i Tuborg, ved du nok, hvor du får den, ligesom Pernod kan fås i de fleste supermarkeder. Tavel – derimod – er en anderledes svær disciplin, synes jeg. Men jeg har fundet et meget dejligt eksemplar på hylderne hos The Wine Company, og da jeg smagte den, tænkte jeg straks på Ernest.
Det er lidt som at drikke kold rødvin – i hvert fald hvis du, som jeg, oftest drikker de lyse roséer. Jeg drak den til grillet laks med masser af dild, fennikel og citronskal, og det var et ubetinget hit. Men jeg ville ikke tøve med at servere den til den dér blodige bøf eller en stegt kylling à la Edens have. En saftig, charmerende og interessant vin med mange smagsnuancer. Et virkelig godt bud på en sommervin med lidt mere fylde end de typiske roséer. Den får de varmeste anbefalinger fra Hemingway og 4 ❤️❤️❤️❤️ fra Kvindevin. Du finder vinen her til 99 kroner flasken ved køb af 6 stk.
I øvrigt er jeg stødt på en virkelig dejlig hvidvin fra en berømt producent i Tavel: Château de Manissy. Det er ikke “tilladt” at producere hvidvin i Tavel-appellationen, så den går under betegnelsen Côtes du Rhône. Men det spiller ingen rolle. Det er en virkelig spændende, intenst frisk, men også næsten mættende hvidvin. 4 ❤️❤️❤️❤️til den. Du kan købe den hos Vores Marked lige her.
Du kan købe Der er ingen ende på Paris og Edens have lige her.
Vil du have tips til rosé, så klik her.