Grillet ratatouille

Grillversion af den sydfranske grøntsagsklassiker. Servér lun som tilbehør til grillet lam, okse eller kylling – eller solo med et godt brød.

 

Ingredienser

2 auberginer i tynde skiver

2 courgetter i tynde skiver

2 røde peberfrugter, skåret i kvarte

2 løg, skåret i både

Timian eller rosmarin

500 g små blommetomater, skåret i halve

Salt & peber

1 håndfuld sorte oliven (fx niçoise eller soltørrede), udstenede

Olivenolie

2 fed hvidløg, finthakket

1 håndfuld basilikumblade

 

Fremgangsmåde

Start med at lave en tomatcoulis: Varm 2-3 spsk. olivenolie op i en tykbundet gryde, og tilsæt tomaterne. Lad dem stege ved høj varme, så de bobler og næsten karamelliserer. Det tager ca. 5 minutter. Skru ned for varmen, og tilsæt 1 fed hvidløg. Lad det simre yderligere et par minutter, smag til med salt og peber og eventuelt lidt sukker, hvis tomaterne ikke er så søde. Coulisen skal være tæt og intens i smagen. Sluk for varmen, og sæt gryden til side.

Nu til de grillede grøntsager: Lav en marinade af olivenolie, salt, peber, timian og 1 fed hvidløg. Vend auberginer, courgetter, peberfrugter og løg i marinaden, og grill grønstagerne, til de er møre, men har bid. Vend de grillede grøntsager sammen med tomatcoulisen, sorte oliven og basilikumblade i en stor skål. Tilsæt eventuelt lidt mere olivenolie, og smag til med salt og peber.

Indlæg oprettet 232

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen