Intet er som det plejer. Plejer er definitivt afgået ved døden. Dødsårsag: Corona-virus. Jeg savner plejer, for ligesom Dan Turèll holder jeg af hverdagen. Jeg vidste ikke, at jeg holdt så meget af hverdagen, men nu hvor den er sat på pause på ubestemt tid, har jeg indset, at jeg savner jeg den.
Jeg savner at følge børnene i skole og have fred til at arbejde. Jeg savner at se dem komme hjem fulde af liv og hælde historier ud over mig, inden de skal videre til dans, håndbold, gymnastik, livet. Jeg savner at se helt almindelig ud og ikke ligne forsangeren fra et 70’er-punkband med pandehår, der er gået ud over dets breder. Savner at holde møder med folk i virkeligheden, hvor jeg ved, at de ikke sidder i underbukser og tøfler, sådan som vi jo godt ved, alle gør, når vi mødes på Zoom eller Skype. Jeg savner at løbe en tur, uden at folk kaster sig ud i grøften, når jeg kommer drønende. Jeg ved godt, min vejrtrækning er besværet, men det er jo, fordi jeg løber.
Nu med Prince
Jeg savner hverdagen som modstykke til weekenden. Hverdagen gør weekenden særlig. Og så længes jeg efter et normalt hverdagsagtigt fødevare-indtag. Det er sandsynligvis min krop, der samler sammen til at stå virussen igennem eller også er det bare ren og skær kedsomhed, men under alle omstændigheder spiser jeg hele tiden. Jeg er fx begyndt at spise Prince-chokoladekiks, som jeg ellers ikke har rørt i 25 år, og jeg er dermed en del af statistikken, som fortæller os, at vi danskere spiser efter et weekendmønster hele ugen her under nedlukningen af vores samfund. Vi aner åbenbart ikke, om det er tirsdag, lørdag eller påskeferie. Der bliver kørt Kims ned i lange baner derude og altså også Prince – sikkert også dem, man sætter ild til.
Vi drikker også mere. Også der er hverdagen sat ud af kurs. Det er klart, man har brug for en lille opstrammer oven på en dag som (u)pædagogisk leder af hjemmeskolen og som HR-chef i eget firma, hvor man har haft sig selv siddende inde på kontoret og krænge sjælen ud: ”Jeg savner hverdagen!” Og man har forsikret sin medarbejder (sig selv) om, at der nok skal komme tider med madpakke-smøring, vækkeure klokken 6 og hårdt pakkede kalendre igen. Åh, hverdag.
Skål for hverdagen
Selv om hverdagen lader vente på sig, så kunne man da prøve at nærme sig noget, der ligner, med et glas helt uprætentiøs vin nede fra supermarkedet, som jo heldigvis stadig holder åbent. For jeg holder af hverdagsvinen. Den vin, som ikke er spor fin på den, og som ikke skal have fyret en lang smøre om jordbundsforhold, mikroklima og håndplukning ved fuldmåne af, inden du må smage på den. Det er en gæv vin og lige ud ad landevejen og ligeglad med, om du også hælder lidt af den i maden. Den tager det ikke så tungt. Men det behøver den heller ikke. Den er jo en af de heldige, der har dét, der er så eftertragtet lige nu. En flig af hverdagen.
Jeg anbefaler
Jeg har en vin, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Den slår bare aldrig fejl, og det er Rema 1000s Paul Mas Viognier, som du kan læse mere om her.
Du kan også tjekke mine anbefalinger til vin fra Rema 1000 i det hele taget – eller hvad med Netto? Begge lister er ny-opdaterede, så det er vin, der findes på hylderne nu. Du kan også læse her om en dejlig hvidvin, jeg har fundet hos Aldi.
