Det er 150 år siden, Alexandre Dumas døde. Han huskes som forfatteren til De tre musketerer og Greven af Monte Cristo. Hans eget ønske var, at vi skulle tænke tilbage på ham som gastronom og kok.
Alexandre Dumas er mest kendt for sine romaner, men han var kolossalt produktiv og skrev over tre hundrede værker inden for snart sagt alle genrer – essays, teaterstykker, memoirer, rejsebøger og avisartikler. Det sidste værk fra den store franske forfatters hånd var Le Grand Dictionnaire de Cuisine, som udkom tre år efter Dumas’ død – i 1873. Bogen er et kulinarisk opslagsværk på over 1600 sider, alfabetisk inddelt startende med bagværket abaisse og sluttende med den græskarbaserede, italienske ragout zucchetti.
En usædvanlig bog
Der er noget schwung over bogen, som korresponderer godt med dens ophavsmand. Dumas var en på alle måder stor skikkelse i det litterære, kunstneriske miljø i Paris. Dumas’ kulinariske værk ligger i forlængelse af udgivelser inden for den gastronomiske litteratur, men er også fuld af refleksioner, viden og anekdoter. Den er derfor ikke ”bare” et opslagsværk i gastronomiens verden, men også i Dumas’ univers. Digressioner, anekdoter og personlige holdninger vinder over den objektive virkelighed og streng leksikal orden i bogen. Der er også mange usædvanlige opskrifter – bl.a. kan du, hvis du læser bogen, få instrukser til hvordan man bedst tilbereder en elefant.
Dumas’ eftermæle
Dumas er et usædvanligt, farverigt og sjovt bekendskab, og jeg har skrevet en lang artikel om hans liv med gastronomien, som kan læses i Weekendavisen. Han ville helst huskes for sin gastronomiske kunnen og sit virke som kok – ikke de 300 værker, han brugte sit liv på. Skæbnens ironi at han aldrig fik sin kulinariske sværvægter af en bog at se. Følg linket her – så kan du læse med hos Weekendavisen (åbner i nyt vindue).
