Julen er sød. Den søde juletid og alt det der. Konfekt, kager og risengrød med kanelsukker. Men glem ikke, at der også findes sødt på flaske, når venner og familie kigger forbi.
Det er altid dejligt at få noget sødt, men i vinens verden skal man træde varsomt, når det kommer til sødme, for det bliver hurtigt vammelt og for meget, synes jeg. Her får du mine favoritter, hvor vinmageren har været ude med vaterpasset og har fået en godt balanceret sødme i flasken.
Joseph Perrier Champagne Demi-sec
Porto Menéres, LBV 2014
Frederiksdal, RØD, Sparkling
En mousserende frugtvin på en blanding af kirsebær- og pærevin. Delikat og overraskende – og ikke mindst genial at servere for dem, der ikke orker mere gløgg eller portvin og trænger til noget forfriskende (de findes faktisk). Går naturligvis også til risalamanden – kirsebær & kirsebær. Google oplyser nærmeste forhandler – prisen ligger omkring 180 kr. 4
Schloß Johannisberg Riesling Rosalack Auslese 2016
Jeg er egentlig ikke den store fan af sød vin, som jeg ofte finder lidt vammel – måske fordi den kommer ind med en stor dessert på et tidspunkt, hvor man allerede er mæt. Den her vin kan gøre det ud for desserten i sig selv. Men den er også god til dessert eller ost for den sags skyld. Det er en lille flaske, men husk det gamle ordsprog omkring gørelse og størrelse! Det her er så intens en drik, at du ikke har brug for mere end et lille glas nektar. Det her er less is more hældt på flaske! Prisen er vild, men det er oplevelsen også – og det her kan være julegaven til dig selv!
H.J. Hansen Vin til 450 kr. // 6
Det er H.J. Hansen Vin, der har vinafdelingen i Magasin på Kgs. Nytorv.
Villa Wolf Gewürtztraminer 2017
Vildt lækker vin! Sødme i både næse og mund fra et aromatisk univers af ferskner, meloner, gule æbler, ananas og citrus. Vinen har også en god syre og føles ren, frisk, fyldig og rund. Drik den til dessert, ost og eller bare som et glas “fordi jeg fortjener det”-vin. 99 kr. hos Vinens verden og 5 fra Kvindevin.