Al den snak om sygdom, mangel på testudstyr og sengepladser har uvægerligt fået mig til at tænke på Karen Blixen, der var udsat for ret voldsomme forgiftninger – og som (skal man tro hende selv) kurerede sig selv ved hjælp af henholdsvis champagne og litteratur.
Karen Blixen elskede at drikke skum (hendes ord for champagne), og det var ikke kun, når der var gæster eller anden adspredelse i farvandet, at hun tyede til den ædle drik. Da hun på et tidspunkt var kommet til at tage for stor en dosis Veronal for at komme sine søvnproblemer til livs, blev hun frygtelig syg. Hun røg i en komalignende søvn, og da Bror fandt hende, måtte han ruske hende voldsomt, til hun vågnede. Hun var syg og kastede op i dagevis. Lægen i Nairobi gav hende ”adskillige miksturer”, men dem havde hun ikke ”megen fidus til”, som hun skrev til sin mor i et brev. Champagne blev redningen, da en ven kom forbi:”Fagerskiöld kom kørende med et helt automobil fuldt af champagne, og jeg må sige, jeg drak noget af det, hvilket gjorde mig meget godt.”
Helbredt af verdenslitteraturen
På samme måde, som Karen Blixen her lod sig kurere af champagne, blev hun også på et tidspunkt kureret ved hjælp af verdenslitteraturen, hvis man skal tro hende selv. Efter ganske kort tid i Afrika fik Karen Blixen konstateret syfilis, og på den tid bestod kuren blandt andet af arsenikbehandlinger. Doktoren i Nairobi havde ordineret tre dråber i et glas vand, men ved en fejl kom en af hendes tjenere til give hende arsenikken ufortyndet. Det var en livstruende fejltagelse, og hun beredte sig på at dø. Men så kom hun i tanke om en passage fra Alexandre Dumas – hendes store litterære idol: ”Jeg havde ingen erfaring angående arsenikforgiftning og min lægebog gav mig ingen anvisninger. Men efter nogen tid steg, helt af sig selv og som gennem en tæt sværm af sorte pletter i luften, ”La Reine Margot”, Alexandre Dumas’ roman fra Charles IXs Tid op i mig. I den berettes hvordan kongens fjender forgiver ham ved at smøre arsenik på bladene i en bog om hjortejagt og klæbe dem sammen, så at kongen, idet han for hver side væder fingeren, langsomt får giften i sig. Jeg vidste at jeg havde bogen i huset, fik forklaret Farah hvor den stod i biblioteket og fandt med besvær frem til den modgift som kongens hoflæge under hans dødskamp griber til og består af mælk og æggehvide. Jeg lod mælk og æggehvide bringe og Farah holdt mit hoved oppe når jeg langsomt, med megen vanskelighed, fik dem ned. ”
Skum og litteratur til isolationen
Kongen i La Reine Margot dør, men Karen Blixen overlevede. Jeg vil ikke anbefale nogen at gribe til Blixen’ske metoder imod den virus, der hærger nu. Men jeg vil i den grad anbefale at gribe til skum og litteratur, mens du er alligevel er i isolation.
Skænk et dejligt glas champagne og tag Syv fantastiske fortællinger ned fra hylden. Læs fortællingen ”Syndfloden over Norderney”, der handler om en håndfuld personer, som ender i isolation fra omverdenen på et høloft under en stormflod…. uden skum – de stakler!
