Man skal så gruelig meget sur vin igennem, før man rammer en Bourgogne, der dur. Og smager det godt, kan man til gengæld godt regne med at blive flået godt og grundigt. At finde en behagelig Bourgogne til en behagelig pris er som at finde den berømte nål i høstakken.
Hvis jeg havde talt alle de flasker rødvin fra Bourgogne, jeg har hældt i maden i stedet for at nyde den i et stort glas, ville jeg formentlig være endnu mere deprimeret over Bourgogne-situationen, end jeg er i dag. Begrebet Bourgogne-situationen dækker over min frustration over, at man skal betale svimlende summer for at få sig et godt glas vin fra de anerkendte appellationer i Frankrig. For det er selvfølgelig nemt at finde dejlig vin fra det verdensberømte område, hvis man har godt med euros på lommen. Men hvis din smertegrænse går omkring de 250 kroner flasken, ser det noget anderledes ud. Så sidder du med en mund, der er rimpet helt sammen af vinens surhed (og din egen) med tårer i øjnene (over smagen og over at du endnu en gang har fyret flere hundrede kroner af på det, man med et meget malerisk udtryk kalder rævepis).
Bourgogne af bedste skuffe
Men for nylig blev min Bourgognemaske af en hønserøv løsnet op og forvandlet til et smil. For nogen havde fundet en nål i høstakken – eller rettere nålene. Og jeg var så heldig at smage på dem.
Det drejede sig om Monthélie Rouge 2017 fra Domaine Changarnier – en helt basal rødvin fra en økologisk producent lige uden for Beaune. Men selv om det var stedets ydmyge entry level-vin, kunne den bare noget. Den var let, elegant, saftig og meget frugtig. Pinot Noir i sit behagelige hjørne. Fra samme producent en vanvittig dejlig hvidvin af høj klasse. Et godt bekendskab ganske enkelt.
Bourgognes ét-barns-politik
Det var producenten også, skulle det vise sig. Det lykkedes mig at få et interview med Claude Changarnier, da han alligevel var i Danmark sidste år, og jeg mødte ham til en uformel smagning af flere af hans vine. Han viste sig at være en erfaren Danmarks-farer, for han havde tidligere arbejdet for Microsoft, dengang virksomheden opkøbte Navision. Og selv om der er langt fra Microsofts tørre dataverden til vinens magiske univers, så var det alligevel en opsparing fra tiden i Microsoft, der gjorde det muligt for ham at overtage familiens vingård lige i hjertet af Bourgogne. Hvad det kostede ham, sagde han ikke, men fortalte mig i stedet, at 1 hektar vinmark i Meursault i øjeblikket koster 2,5 mio. euros. Ikke så mærkeligt hvis det er rigtigt, hvad rygtet siger. Nemlig at Bourgogne-producenterne er begyndt kun at få ét barn, fordi det er så kompliceret med flere, der skal splitte vingården imellem sig eller købe hinanden ud. Man risikerer, at familiegården havner i armene på en udenlandsk bank, forsikringsselskab – eller Microsoft, hvem ved? Man frygter at få Bordeaux-tilstande, hvor alting er overtaget af investeringsfonde, og hvor man ikke længere kan få en snak med ham, der laver vinen og besøge domænet uden forudgående aftale og betaling af entré.
Chardonnay fra urtehaven
Der var ikke noget udspekuleret investeringsmand over Claude Changarnier, som i bund og grund virkede som en glad mand, der var godt tilfreds med tilværelsen. Men alligevel snu og med sans for en god forretning, for det viste det sig, at han havde omlagt sin bedstefars kombinerede urtehave og græsgang for familiens får om til en lille clos – en omkranset vinmark – hvorfra han nu laver omkring 1800 flasker Chardonnay om året. Klogt, når man kender hektarpriserne i området. Men der stoppede den udspekulerede business man også. Resten var varme og glæde ved vinfaget og tilværelsen som vinmand.
Le Clos Monthélie 2018 er en vin for gourmeter. Silkeblød med en fornemmelse af lidt syltede pærer, men også et umiskendeligt citruspræg. Et glas inden maden sendte humøret hos mine smagsløg på himmelflugt, og der blev det under middagen, der bestod af pandestegt torsk med en blomkålscreme med gedeost med den hvide urhave-vin til. En klassisk Bourgogne i den lette, finesserige ende. Le Clos koster 259,95 kr. og får 6 ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️️ Find den her.
Lad din Monthélie trække vejret …
Har du som jeg heller ingen vinkælder, hvor du kan lade din vin ligge og modne, så den røde Monthélie Rouge i god, god tid. Jeg hev proppen af min Monthélie 2017 dagen inden, jeg serverede den. Jeg satte bare proppen i igen og lod den stå på køkkenbordet. Hæld den eventuelt på karaffel på dagen, og servér i store glas, så vinen får masser af ilt. Du kan også hælde den over i en skål med tud, der gør det nemt at hælde den tilbage i vinflasken. Gør som du vil – men giv den luft!
Jeg serverede den til poussiner farseret med fyld af hakket kalv og andelever, timian, hvidløg og parmesan. Hertil en sauce af kalvefond med karljohansvampe. Det var et match, der tog kegler. Det havde muligvis været endnu vildere med den der bløde Pommard, men den forhandles ikke herhjemme. Men som sagt er der ingen grund til at være ked af Changarniers Monthélie Rouge. I fint selskab med poussinerne røg den op på 5 bankende ❤️❤️❤️❤️❤️ Den sympatiske Monthélie Rouge 2017 koster 219,95 kr. ved køb af 6 fl. Find den her …
Oven på mødet med mødet med Changarnier og ikke mindste hans vine har min frustration over Bourgogne lagt sig for en tid, kan jeg mærke. Der er åbenbart stadig nåle i høstakke på de egne.
