Vi kender Anne Glad som den skarpe livsstilsanalytiker i TV-programmet ”Kender du typen”, men her på bloggen er rollerne vendt på hovedet. Hvad siger Anne Glads vinkøleskab om hende…?
Det er en stille junidag i indre by, da jeg banker på hos Anne Glad og bliver lukket ind i hendes hjem – en lejlighed i flere planer i en gammel bindingsværksbygning. Anne Glad har indvilliget i at lade mig tage et kig i hendes vinkøleskab og lave en fuldstændig uvidenskabelig undersøgelse af hende som vindrikker.
”Kim har tændt russerlyset,” smiler Anne Glad og viser med en fejende håndbevægelse lejlighedens vinkøleskab frem. Der er ganske rigtig tændt lys i skabet, og det kaster et køligt skær over flaskerne. ”Normalt tænder vi ikke lyset. Det er kun Kaj, der synes, det er flot,” fortsætter hun. Kim er Annes mand, Kaj parrets 3,5-årige søn. Lejlighedens køkkenlåger er malet i forskellige pastelfarver, Annes mand er i gang med at bage surdejsknækbrød, og på den koboltblå væg hænger et litografi af Kasper Eistrup. Jeg får cortado og chokolade, imens jeg inspicerer vinkøleskabet, og Anne Glad går i ét med sit humørfyldte køkken iført stort smil og blomstret kjole.
Vinkøleskabet er er af mærket Caso, og Anne Glad købte det som en gave til sin mand på Black Friday – ”uden at få en krone i rabat,” som hun siger. Når valget faldt på det mærke, er det kun fordi det skulle være smalt og passe ind på en tiltænkt plads i det store rummelige køkken. ”Vi købte det for altid at have den vin på køl, vi har lyst til. Før havde vi altid nogle flasker i køleskabet, men det var bare ikke altid lige dem, vi havde lyst til. Derfor ønskede Kim sig et vinkøleskab. Vi gemmer ikke vin. Vi drikker de flasker, vi har, og så fylder vi op igen!”
Crémant fra Jura
I køleskabet er der virkelig mange flasker mousserende vin, og jeg trækker en af dem ud. ”Det er vores hus-crémant, du har der. Vi har den også i en rosé-udgave.” Det er ikke en crémant fra Bourgogne eller Alsace, men derimod fra Arbois i Jura, Frankrig. Jura har de sidste ti års tid været et hipt område, der er langt fremme, når det gælder naturvine, økologi og biodynamik. At vælge vin herfra er i mine øjne et bevidst modtræk og en reaktion på manipulerede industrivine, hvor man kan være stensikker på den samme oplevelse år efter år – uanset hvordan høsten er gået og om det har været et varmt eller koldt år. Crémanten er desuden fra det anerkendte kooperativ La Fruitière Vinicole d’Arbois, som er kendt for sin stabile, høje kvalitet. Et stilsikkert, godt valg af hus-crémant.
I Anne Glads vinkøleskab er der også flere naturvine, og de kan netop det modsatte af supermarkedsvinene: ”Jeg kan godt lide det legesyge i de vine. De er aldrig ens, de udvikler sig. Det er et skrøbeligt produkt – det handler om lige nu og her. Hvad møder os i dag? Det var jo også sådan, vin smagte i gamle dage. Inden man fandt på sulfitter.” Det er dog især de hvide og de mousserende, hun holder af, når vi taler natur: ”De røde, dem står jeg som regel af på. Det bliver alt for staldet og pruttet til mig. Men Kim elsker det.”
Snobbet at være usnobbet
Jeg spørger Anne Glad hvad hun egentlig ville sige, hvis hun kom ind i sit eget hjem som livsstilsekspert og så vinkøleskabet?
”Jeg ville sige noget om Maslovs behovspyramide. Det er jo egentlig ret åndet at have et vinkøleskab. Det er også svært at få et, som har fornuftigt energiforbrug,” siger hun og fortsætter: ”Dernæst ville jeg bide mærke i naturvinene og at der var tale om vin, som ikke er købt i supermarkeder. Jeg ville også tænke, at det var nogen, som også nørdede med deres mad. Og så ville jeg bemærke, at de mousserende vine ikke er mærkevarevine. Når vi taler bobler, er det en prestigemarkør at vælge et kendt mærke. Der er nogen, som ikke synes, det er sjovt at bruge penge på noget, hvis andre ikke ved, det har været dyrt. Her er der ingen brands. Men det er også en klub, det her. Du skal vide, det her er sejt,” siger Anne Glad og smiler: ” Det er også snobbet at være usnobbet.”
Gløgghylden
Ud over et par helt lyse rødvine af naturtypen, som er Kims, så larmer rødvinene ved deres fravær. Jeg spørger til det. ”Jeg har det, jeg kalder gløgghylden, hvor jeg gemmer vine til når vores fædre kigger forbi. Vi spiser meget let og grønt, og der passer rødvinene bare dårligt ind. Jeg får rigtig meget rødvin som gaver, når jeg eksempelvis er ude at holde foredrag. Der er så mange konventioner om vingaver. Det er næsten altid rødvin, jeg får. Jeg ville hellere have champagne,” siger hun og tilføjer: ”Jeg ved godt, det lyder utaknemmeligt, men jeg tror bare, der er så meget automatpilot i de vingaver der. Vi giver rødvin, fordi sådan har man altid gjort. Det er vedtaget for mange år siden, da verden var styret af mænd. Det er ligesom mikrofoner, som er designet til, at man lige kan smutte modtageren ned i en inderlomme på et jakkesæt.”
”Det er først i en alder af 48 lykkedes mig præcist at indkredse min smag, da jeg var på vinkursus hos Madhjernen. Det jeg allerbedst kan lide er sådan nogle lette, tørre og frugtige hvidvine fra Loire uden fad. Jeg er stor Sancerre-fan og drikker gerne Menetou-Salon og Poully Fumé. Det er dejligt, hvis man kan finde en vin med lav alkohol-procent – jeg bliver sgu stiv af sådan to glas med 15 %! Jeg gider heller ikke bruge hverken alkohol eller kalorier på søde dessertvine eller portvine.”
Anne Glad er lidt træt af, at hun tidligere har lyttet til nogen, der har fremstillet sig som vineksperter: ”Jeg har fået meget af min vinopdragelse gennem mit arbejde, hvor jeg har været ude at spise, og hvor vinen altid skulle være rød og med gardiner, fad og tung alkohol. Det er slet ikke det, jeg kan lide. Desuden får jeg rigtig meget nældefeber af rødvin. Så sidder man der og bliver helt rød i hovedet.” Kun en gang imellem ryger der lidt let spansk eller fransk rødvin i glasset: ”Jeg behøver ikke de der bulderbasser fra fx Australien. Europa er rigeligt til mig,” siger hun.
En æstetisk oplevelse
Vin er en personlig sag. Ligesom man ser det inden for madens felt, polariserer vindrikkerne sig også, siger Anne Glad. Mange danskere går stadig efter tilbud i supermarkedet som 3 for 99 kroner eller bag in box til samme pris, mens andre håndplukker flasker fra mindre kendte områder hos små importører. Uanset valget er vores indtag af vin et udtryk for, at vi som samfund har mange penge, og så er vi tilbage ved Maslov: ”Det er mange år siden vi holdt op med at være sulte og tørstige, så det bliver en identitets-ting med vinen. Derfor har dem, der tænker i etiketter, frække farver, facetslebne flasker og så videre kronede dage. Vi drikker også vin med øjnene – det er en æstetisk oplevelse.”
Apropos æstetik, så taler vi om plastflasker til vin og plastpropper og Anne Glad husker: ”Sidste sommer fik jeg en rosé i plastflaske. Det var vildt smart, for så kunne man tage den med i poolen.” En dejlig pragmatisk indstilling. Men Anne Glad er nu også til fals for ritualer og traditioner: ”Det der med at åbne en trækasse med vin med et koben. Det er en æstetisk oplevelse, hvor man bliver sat i forbindelse med historien.”
Derfor har Anne Glad også noget med champagne: ”Der er noget magi over champagne, som bare ikke er der i en flaske crémant, selv om de kan være meget tæt på hinanden i smagsudtrykket.” Jeg spørger hende om, hvis nu hun skyllede i land på en øde ø med en bunke vinkasser og kun kunne drikke den ene slags vin i sit eksil, hvad skulle det så være? Svaret falder uden tøven: ”Vintage-champagne fra Bollinger.”
Anne Glads favoritter
Anne Glad har altid både hvid og rosé-crémant på køl fra Fruitière vinicole d’Arbois. Læs mere om det berømte kooperativ her.
Smagekassen fra Rosforth og Rosforth med hvidvine fra Loire findes her.
Bollinger-champagne – bade vintage og non-vintage. Forhandles bl.a. hos Fine Wines (klik her) og Philipson (klik her).
Løgismose bag-in-box-hvidvin fra Netto, når der skal dampes muslinger. Find din nærmeste Netto her.
Hjemmesiden Gourmet Hunters er fast leverandør til Glads husstand. Tjek den ud her.
