(Vin)smagen af klimaforandringer

Det er ingen nyhed, at vinens verdenskort ændrer sig markant i disse år. Dansk vin vinder internationale priser, og England er fuldt ud anerkendt som vindyrkende nation. Men det var, da jeg for godt et år siden fik serveret en svensk rødvin på merlotdruen, som især kendes fra Bordeaux, at det for alvor gik op for mig, at klimaforandringerne virkelig vender op og ned på vinverdenen.

Det kan selvfølgelig føles som et eventyr for dem, der er pionerer på marker i nyopdaget vinland. Men for dem, der har dyrket særlige druer, specifikke for et område, og lavet vin efter metoder, der har været brugt i generationer, er sagen en anden.

Og det er det, franske vinproducenter må forholde sig til i disse år. De har problemer med varme vintre, der får vinstokkene til at sætte blade alt for tidligt, hvilket gør dem sårbare for forårsfrost; de slås med hedebølger og tørke, der giver druerne forhøjet alkohol; de frygter voldsom regn og hagl, der på få timer kan ødelægge store dele af et års arbejde – for bare at nævne nogle af de vanskeligheder, vinfolket står over for.

Indlæg oprettet 233

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen