En times tid syd for Lyon ligger Crozes-Hermitage, som er et vinområderne i den nordlige del af Rhône.
Det er et vanvittigt smukt område, og dem der kører på ferie i Sydfrankrig, kender sikkert de stejle skråninger, hvor hver kvadratcentimeter er udnyttet til vindyrkning, og som skråner bjergtagende ned mod den brede Rhôneflod (og den trafikkerede motorvej A7, men det skal man ikke tænke så meget over). Crozes-Hermitage breder sig ud fra de flotte skråninger rundt om Hermitage-bjerget. Mandag var appellationen – eller i hvert fald repræsentanter fra den – på besøg i København, da Den Franske Ambassade inviterede til vinsmagning.
At finde melodien med fad
Hele vinparnasset var der, selv om vinene fra Crozes-Hermitage er mindre velrenommerede end dem fra nabo-appellationen Hermitage. Sidstnævnte laver nogle meget fantastiske vine, som det dog er svært at få råd til som almindelig lønmodtager. I Crozes-Hermitage laves der 11 gange så meget vin, og priserne er nogle andre, uden at være decideret lave.
Der blev smagt, gurglet og spyttet, mens snakken gik livligt over især rødvin, som der laves mest af i Crozes-Hermitage – ca. 90 % af produktionen er blå druer. Jeg faldt dog over en hvidvin hos The Wine Company, som jeg altid holder øje med, fordi jeg synes, de er dygtige til Rhône-vine generelt. Producenten her hed Domaine Melody, og der opstod øjeblikkeligt sød musik, da min smagssans hilste på vinen fra det lille, relativt nystartede domæne.
Jeg kunne med det samme fornemme fadet, men det var meget fint afstemt, og jeg havde en længere snak med vinproducenten om hans brug af fad. Jeg har oversat, hvis mine læseres skolefranske er lidt støvet.
Mig (med min spidse næse i glasset): “Den har da vist fået fad ..”
Marc Romak: “Ja, den har ligget på nye egetræsfade.”
Mig (i gang med at forsøge at dække over min fad-fobi): “Nåh, OK. Hvor længe?”
Marc Romak (fornemmende min angst for overdreven fadbrug): “12 måneder. Men vi bruger fad til at give kompleksitet til vinen. Det må aldrig overdøve druernes karakter – kun hjælpe med at udtrykke den mere ekspressivt. Jeg laver aldrig ‘træjuice’..”
Træjuice – jus de bois
‘Træjuice’ er en direkte oversættelse af jus de bois, og det er ikke nogen kompliment til en vin – heller ikke selv om man er glad for fad. Betegnelsen bliver ofte brugt nedsættende om industrivine, hvor druesaften bliver udsat for træsplinter, der giver en hurtig og rimelig heftig smag af træ. Med denne vin her kunne man til gengæld næsten gå hen og blive glad for fad, og af alle hvidvinene, jeg smagte på Crozes-Hermitage-smagningen, var det den her, jeg syntes, skilte sig ud. Som en vin i virkelig god balance. Fadet var tilstede uden at stjæle rampelyset fra druernes karakter, men det gav den dybde og de nuancer, producenten netop havde snakket om. Fyldig og blød, bananer og tørrede, usvovlede abrikoser. En rigtig velafstemt gourmet-vin.
Jackpot med lokal mad og vin
I byen Tain l’Hermitage ikke langt fra Crozes-Hermitage er de (ud over vinen) også berømte for deres små fyldte pastaer, der her hedder ravioles (udtales rarviåål), og dem fik jeg akut lyst til at spise, mens jeg smagte på den hvide Melody (også kaldet Chaos Blanc) på Roussanne- og Marianne-druer.
Det er ikke lykkedes mig at finde en forhandler af de små ravioles i København, så jeg gik en størrelse op og købte Irmas ravioli med rørhatte. Dertil lavede jeg en sauce af tørrede, udblødte karljohansvampe, skalotteløg, hvidløg, fløde, citronskal, hvidvin, sort peber og parmesan.
Jackpot! Den hvide Melody og svamperaviolierne klædte hinanden ualmindeligt godt. Det er tit sådan, at lokal vin og lokalt køkken er et uforligneligt match. Det er der ikke noget mærkeligt ved sådan set – det er jo afstemt gennem generationer. Nu siger jeg det bare lige højt, fordi jeg godt nogle gange selv kan komme til at glemme det. Tror også, vinen ville gøre det godt med en tallerken med skinke, pølse og andet lokalt charcuteri. Det må jeg prøve næste gang!
Ifølge Marc Romak fra Domaine Melody findes der en lillesøster-cuvée, der ikke har fået lige så meget fad. Den kommer i den nye årgang til foråret, og den glæder jeg mig til at smage, men jeg glæder mig også over, at The Wine Company er opmærksom på de unge nye vinmagere i Rhône.
Hvis du vil prøve den hvide Crozes-Hermitage, Domaine Melody, Chaos Blanc 2017, skal du klikke her.
Og pssst… Irmas ravioli med svampe findes her.
