Spids læberne til fransk

Parlør til Bourgogne

Jeg har netop genbesøgt Bourgogne, hvilket gav mig anledning til at få tjekket op på udtalen af alle de berømte appellationer. Læs med og få gode tips til udtalen af de vanskelige stednavne … Det kræver en tunge i topform, og at du tør motionere kyssemuskulaturen.

Det siges, at grunden til at vinene fra Pommard er særligt udbredte er, at det er et af de få områder i Bourgogne, der er nemt at udtale for udlændinge. Selvfølgelig er vinene herfra også lækre, men måske er der noget om snakken, for de andre stednavne er ofte svære at have med at gøre. Indehaveren af en vinbutik i Volnay, som jeg talte med, mente, at vinene fra Auxey-Duresses var nogle af områdets bedste, men at de ikke har fået det samme gode omdømme, fordi ingen ikke-franskmænd kan udtale navnet.

Det lumske franske

Fransk er et lumsk sprog, og franske stednavne er dobbelt lumske, fordi de hele tiden afviger fra udtalereglerne. Man er jo ikke født med at vide noget om fransk udtale, med mindre man er fransk. Og selv om jeg har rejst i Frankrig hele mit liv og læst fransk på universitetet, så bliver jeg stadig overrasket over nuancer i sproget, dialektale forskelle og afvigelser fra udtalereglerne.

For eksempel må du ikke udtale s i Vosne-Romanée, og o’et er et åbent o, der lyder mere som å. Det der med det stumme s gælder langt fra altid i stednavne, så der har man tit en 50/50 chance for at sige det rigtigt. Byens indbyggere kan også være uenige – nogle udtaler s’et, mens andre aldrig kunne drømme om det. Blandt vinbyerne er der blandt andre Gigondas og Vacqueyras – her udtaler man s’et, mens man i den nordlige Rhône-by Cornas ikke siger det. Det er sgu ikke nemt.

Derudover udtales u som y, og a må du ikke udtale som et fladt dansk a. Det skal mere være som et a i “bar”. Bare for at nævne noget af det, der kan drille én, når man folder sig ud på fransk. Du skal også lige have styr på nasallydene, som er svære, fordi vi ikke har dem på dansk og også kræver en overvindelse af kaste sig ud i uden hæmninger, fordi vi danskere synes, det lyder meget forkølet og dumt at tale ud gennem næsen.

Tal med trutmund og oplev poesien

Men det gør det ikke. Og du skal bare kaste dig ud i det. Jeg hørte engang én sige, at han elskede at se franske piger tale, fordi de hele tiden lavede kyssemund. Det er rigtigt. Man kan ikke mumle på fransk – man er nødt til at have gang i al muskulaturen rundt om munden.

Men udtales navnene fra Bourgogne korrekt, er de poetiske, musiske – ord, man får lyst til at smage på.

Kvindevins Bourgogne-parlør

Her får du nogle af de kendte og svære navne fra Bourgogne. Lydskiften her er min egen opfindelse, fordi den officielle lydskrift kræver særligt kendskab til de forskellige tegn.

Côte Chalonaise [kååt schalånæs]
Her skal du trække lyden godt på vokalen i “Côte”.

Gevrey-Chambertin [schøvræ schambertæng]
Her skal du stemme g’et godt i starten, og bemærk at e bliver til en ø-lyd i første del af ordet og æ-lyd. “Tin” i slutningen er Chambertin er en nasallyd og skal ikke helt udtales med ng-lyd tilsidst, men alligevel derhenad.

Vosne-Romanée [våån råmané]
Stumt s og o’er, der bliver mere til å’er.

Pommard [påmar]
P’et her skal udtales meget blødt, så det nærmest er som en blanding af b og p.

Puligny-Montrachet [pylinji monrasché]
Bemærk at t’et er stumt. Det gælder for alle appellationerne, hvor Montrachet indgår.

Nuits Saint Georges [nyi sæng schjårsj]
Det her er én af de svære. En af de mest typiske udtalefejl for danskere er ved u’et, der bliver til y. Og når det så er i kombination med i, skal der virkelig laves spids mund. “aint” i Saint giver ikke helt ng-lyd, men er en nasalvokal. Sig det ud igennem næsen!

Clos de Vougeot [klo dø vuscho]
Stumt s og t. 

Chambolle-Musigny [schambål mysinji]
M’et forsvinder lidt ind i a’et i en blød nasallyd. Em af dem, der er svær at lydskrive sig ud af. Husk at lytte den også (link nedenfor).

Meursault [mørsó]
Eu giver en ø-lyd, mens au giver en o-lyd. Bemærk at l og t er stumt.

Beaune [båån]
Eau efterfulgt af ne giver en lang å-lyd.

Rully [ryllí]
U bliver til y, og y bliver til i.

Aloxe-Corton [alos kårtong]
Den her er ond. X’et bliver til s. Hvordan skulle man kunne regne det ud? O’et er ikke sådan et o, man laver med rund, spids mund, men mere ovre i en å lyd i Aloxe. N’et sidst i Corton er ikke helt en ng-lyd, men den der nasallyd igen, som på en måde skal ud igennem næsen!

Hvis du har flere navne, du er i tvivl om, så besøg Forvo (link her). Et godt sted at lytte, hvis du er i tvivl om udtalen, og hvis du gerne vil øve dig på andre franske ord.

Andre svære mad-ord

Og nu vi er i gang, så er der nogle andre svære franske ord, man ofte støder på, hvis man er mad- og vinnørd. Jeg hører ofte folk sige “fo gra” om den politisk ukorrekte gåselever, men o og i tilsammen giver en lidt “wa”-agtig lyd, så det mere skal udtales “fwar gra” – uden s og med det der bar-a, husker du nok. Mange udtaler også m’et i comté-osten, men det skal faktisk bare forsinde ind i o’ets nasallyd. Og så der den sydfranske fiskesuppe fra Marseille – bouillabaisse – den udtales nærmest “bujabæs”. Navnet kommer i øvrigt af to ord: bouillir + baisser, som betyder hhv. koge og skrue ned.

Og så er der vist kun tilbage at citere Storm P: “Fransk er meget nemt. Hest hedder cheval, og saadan er det hele vejen igennem!”

Forslag til videre læsning

Oven på al den snak, kan man godt trænge til bare at tie stille og læse. Du kan fx dykke ned i historien om den berømte vinmark Clos de Vougeot, som en af Napoléons oberster elskede så højt, at han fik sine soldater til at gøre honnør for vinstokkene. Klik her.

Indlæg oprettet 224

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen