Vin på høje hæle: Champagne

Der findes øjeblikke i livet, hvor hverken cava, crémant eller prosecco slår til. Stunder, der hæver sig over hverdagens kødpølsefarvede middelmådighed bestående af flade madpakker, punkterede cykler og ditto energiniveau. Øjeblikke, hvor du løber ind i uventet lykke, kærlighed eller succes, er der kun én ting at gøre: Proppen må af en flaske ægte champagne! Jeg er af den mening, at ligeså vel som du skal have hæfteplaster til, når du skærer dig, bør du også have champagne klar til den dag, lykkens pamfilius sparker din dør ind.

Læs om cava, crémant & co. her.

Champagnen er meget mere end en vin med bobler i. Den er en måde at bringe noget større ind i sit liv på. En kyniker bevæbnet med Excelark og lommeregner vil med det samme skyde idéen ned og sige, den ikke er pengene værd. Ok. Selvfølgelig har jeg det ligesom Churchill, der mente, champagne skal være ”kølig, rigelig og gratis” (han skulle efter sigende have drukket 42.000 flasker gennem sit liv, og mange af dem fik han gratis fra Pol Roger).

Hvis ikke man er på livslang forplejning fra et anerkendt champagnehus, må man til lommerne. Men hvis man ligesom accepterer den præmis, at det er en legendarisk, storslået og mytisk drik, man hælder i glasset, så kan man også bedre acceptere, man skal lægge relativt mange penge for én flaske. Du skal være en fintfølende, romantisk, frankofil drømmer og en sucker for storytelling om underjordiske kalkkældre, håndværk nedarvet gennem generationer og folk, der vil slå ihjel for deres druer, for at sætte pris på en flaske ægte champagne.

Jeg er det – og jeg gør det: Jeg er en sucker for storytelling, og jeg sætter pris på champagnen. Min favoritproducent er Ruinart. En del af forklaringen på min forkærlighed for Ruinart gemmer sig delvist i erindringen om en virkelig skøn oplevelse med netop R de Ruinart brut engang i Paris. Men det er altså også en enormt sympatisk champagne, som jeg godt kan lide, fordi den – selv om den er brutogså er rund, mild og frugtig. Og så forsvinder den altid glas for glas, mens lykken sniger sig længere og længere ind på livet af dig. Det kan godt være, kærligheden gør blind, men du fortryder aldrig en Ruinart. Jeg giver den 6 boblende ❤️❤️❤️❤️❤️❤️.

Jeg kan til gengæld godt fortryde de mange gange, jeg ikke bare sagde nej tak til den virkelig tørre (læs: sure) champagne, jeg har stået og brændt svælget af med til mangt en reception, mens jeg foregav, at det var flydende luksus for mit korpus. Det er jo ikke fordi, jeg vil have champagnen sød – den skal bare være behageligt selskab og jo helst ikke give én lyst til at forlade festen. Champagnen skal starte festen – i timevis! Jeg synes, R de Ruinart brut kan balancens kunst, hvad angår det tørre på den ene side og det frugtige på den anden.

Jeg foretrækker at drikke min Ruinart af et åbent coupe-glas. Der er nogle, der hævder, det er helt forkert at drikke champagne af andet end de høje, slanke flûte-glas, fordi boblerne forsvinder fra den store flade. Jeg kan faktisk godt lide det faktum, at coupe-glasset lader boblerne stikke lidt af. Det bobler stadig inden i mig, selv om dem i glasset fortager sig en lille smule. Desuden giver det åbne glas meget bedre mulighed for, at jeg kan iagttage vinen med min spidse næse, inden de gyldne dråber rammer mine smagsløg. Det lukkede flûte-glas holder på boblerne, yes – men også på vinens aroma.

Desuden er jeg vild med historien om coupe-glasset, der er modelleret over formen på et kvindebryst. Der er mange af historiens store kvindeskikkelser, der efter sigende – helt bogstaveligt – skulle have lagt figur til skabelsen af glasset. Hvem der kom først, ved jeg ikke, men Napoleons søster Pauline (som skulle have været lidt af en datidens party girl med bl.a. et hav af elskere og en sort slave, der havde til opgave dagligt at bære hende ud af sengen hen til et badekar fuldt af lun mælk) fik i hvert fald lavet et champagnebæger i guld over sit bryst. Det kan man se på den engelske ambassade i Paris. Så jeg forestiller mig, at andre kvinder har gjort det samme, og at det har været en fantastisk dekadent skik for rige kvinder på den tid. Siden da har mange kvinder i hvert fald gjort nummeret efter. Jeg synes afgjort, det er den mest feminine måde at drikke den ædle drik på – uagtet eksperternes holdning til det åbne glas og andres forsøg på at lægge legenden i graven. Lad bare dem snakke og nyd din boblevin af dit feminine glas! Og mens du nyder de gyldne dråber, kan du jo fundere lidt over, hvilken mand og hvilken kropsdel, der har givet inspiration til formen på det lange flûte-glas, som langt de fleste mandlige vineksperter elsker at nippe til …

Læs om mit lidt uheldige møde med en svensk champagneguru her.

Der er flere forhandlere, der fører Ruinart herhjemme. Supervin er den billigste med den lækre R de Ruinart Brut til 394,95 kr. Hele 5 ører dyrere er Vild med vin med en flaske til 395 kr.

 

Tak til Ruinart for lån af det fine billede. Gid det var mig …

Indlæg oprettet 124

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen
Inline
Inline