Kvindevin uden mandehørm!

Er der noget mere nedtur end at sidde og vente på det glas vin, man har glædet sig til, og der så kommer en mand og holder et foredrag om jordbundsforhold, vinpresningsteknik og oldtidens vin-brug? Skulle nogen formaste sig til at nippe til vinen, før han er færdig med sin monolog, skuler han ondt til dem, så de forstår, de har begået en alvorlig forbrydelse. Og når han så er færdig med vinen, går han fandme i gang med at holde en tale om glassets form.

Jeg sætter nok tingene lidt på spidsen, men alligevel … Her er måske den største forskel, når det kommer til mandens og kvindens tilgang til vin. Mænd skal helst teste hele vinvokabulariet af på tilhørerne, bare fordi man lige skal smage på et glas pressede vindruer! De fleste kvinder vil bare gerne gå direkte til nydelsen af den.

Derfor køber mænd og kvinder også forskelligt ind, når det kommer til vin. Mændene vil have noget dyr vin med historie, så de kan få opmærksomhed og blære sig. Undersøgelser viser til gengæld, at kvinder bruger færre penge på vin. Det må jo handle om at finde en dejlig vin, der er til at betale, tænker vi. Og så må al den snobbede storytelling komme i anden række. Desuden går vi kold i blærerøvstilgangen til vin. Orker det ikke.

Summen af dette – at kvinder generelt er ligeglade med status og blær, og at de har en smertegrænse på noget, der ligner 100 kr. – gør, at vi automatisk vil afsøge nye vinområder og derfor i virkeligheden køber meget klogere ind end mændene, når vi shopper vin.

Vinverdenen er i en rivende udvikling, og man kan ikke længere bare gå ud fra, at noget er godt (eller skidt), fordi det kommer fra et bestemt område. Til gengæld kan man gøre nogle fantastiske fund, hvis man tør være åben og fordomsfri og lede efter vin fra uglorificerede områder.

Med andre ord: Et bud på en kvindevin kunne være en vin fra et område, man traditionelt har set ned på eller glemt, fordi man har haft øjnene rettet mod de steder, man allerede kender. Tag for eksempel Languedoc i Sydfrankrig. For nogle uger siden stod jeg i smagerummet hos vinproducenten Fortant, mens stedets ønolog legede den lille kemiker. Med pipette, akkuratesse og forskellig druemost ved hånden sammensatte han Fortants nye vine. Han fortalte om forvandlingen i Sydfrankrig, og om hvordan anerkendte og etablerede kvalitetsproducenter søger herned, hvor der er en gigantisk legeplads for vinfolk, der ønsker at udfordre traditionerne og forny sig. Og hvis der er én ting, der er sikkert, så er det, at de proffe vinfolk ikke sætter deres små fine vinfødder i et område, der ikke har noget at byde på.

Languedoc er et område, man bør holde øje med, hvis man gerne vil have en kvindevin – en kvalitetsvin til en pris, der er til at have med at gøre.

Pt. har jeg disse bud:

  1. Domaine Fontarèche, Chardonnay 2016. Her er en vinmager, der kan sit håndværk! Jeg fandt den på hylderne hos Meny til bare 69,95 kr. Havde den været fra Bourgogne, skulle jeg have betalt mindst det dobbelte. Denne charmerende Chardonnay er fyldig og blød og dufter af citrusfrugter, melon og hvide ferskner. Jeg fik først et glas i solen, og vinen gjorde det fremragende solo. Senere fik den selskab i form af grillede rejer med citronskal, estragon og hvidløg – og det var et fint sommerligt makkerpar. Jeg giver den 5 ud 6 hjerter ❤️❤️❤️❤️❤️
  2. Les Berchets, Viognier 2016. Totalt lækker fyldig Viognier-vin med en smag, der får én til at tænke på abrikos og fersken. Den kan fås hos Kjær & Sommerfeldt til 99 kr., hvilket den bestemt var værd. Jeg giver den 5 ud 6 hjerter ❤️❤️❤️❤️❤️
Indlæg oprettet 122

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen
Inline
Inline