Risalamande & portvin

Jeg er normalt ikke portvinsfan og havde egentlig forestillet mig, jeg ville servere en god kirsebærvin (ikke den tarvelige slags, nogen (!)  kom til at drikke for meget af i ungdomsklubben) til min risalamande. Men det var en forestilling, jeg måtte lægge på hylden, da jeg smagte Krohn Vintage Port 2011 late bottled in 2016. Ren kapitulation. Portvinen havde en intens essens af røde bær, der på fløjlsblød og elegant vis smeltede sammen med smagsnuancerne i kirsebærsaucen og korresponderede sindssygt godt med mandlerne og vaniljen i risalamanden. Et øjebliks salighed og harmoni. Og er det ikke det, julen går ud på?

 

Risalamande * 4 personer

Du skal bruge …

2 dl grødris

2 ½ dl vand

2 vaniljestænger

1 l mælk

100 g mandler*

1 spsk. sukker

4 dl piskefløde

* Hvis du har nogle brændte mandler tilovers fra en tur på julemarkedet, skal du ikke være spor ked af at hakke dem og tilsætte dem i risalamanden!

 

Sådan gør du …

Skrab vaniljekornene ud af de to vaniljestænger. Sæt kornene til side og gem stængerne. Bring vand og ris i kog i en tykbundet gryde. Kog risene ved svag varme i 2-3 minutter, mens du rører rundt. Tilsæt mælk og vaniljestængerne, og bring grøden i kog, mens du fortsat rører rundt. Skru så ned for varmen, rør i gryden i et minuts tid, og læg så låg på. Kog grøden i ca. 40 minutter og husk at røre i den indimellem. Stil grøden i køleskabet, til den er kold. Den må gerne sætte sig til næste dag.

Skold og smut mandlerne. Lad dem tørre i ovnen i 15 minutter ved 150 grader varmluft, så de bliver dejligt crunchy. Lad dem køle af, og hak dem derefter groft. Rør dem i risengrøden sammen med vaniljekorn og sukker. Pisk fløden, bland den i risengrøden, og hæld risalamanden op i en skål.

Servér med Amarena Fabbri dessertkirsebær i sirup (det fine dekorerede glas) og minimum ét glas rubinrød portvin i et stort glas, så du kan indtage alle de forførende bær med næsen allerede inden, de rammer ganen.

Krohn Vintage Port 2011 late bottled in 2016 kan købes hos Erik Sørensen Vin og er i øjeblikket på tilbud til 140 kr. 

Se flere opskrifter og vinmatch her.

Indlæg oprettet 122

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen
Inline
Inline