Om græske mænd og druer

De fleste har prøvet det, og i den forbindelse snakker man af en eller anden grund altid om Retsina. Du sidder dér på en græsk ø, havet er azurblåt, din teint er lige i skabet, du spiser vidunderlig grillmad, og solen går ned over de hvide, maleriske huse. Ved din side sidder Kostas – det mest fantastiske stykke mand, der har betrådt denne jord til dato. Hans hår er sort som natten, og hans blik brænder dig helt ned i knæ. I kan næsten ikke tale sammen, for kun få engelske gloser forlader hans fyldige læber. Men det gør slet ikke noget, for I lader hjerterne tale, og han dufter af saltvand og olivensæbe, og summen af alt det får den Retsina, I deler, til at smage, så englene synger.

Derfor køber du nogle flasker Retsina i den lokale købmand, inden du rejser hjemad. Du pakker dem beskyttende ind i badehåndklædet i din kuffert, mens din græske ferie-flirt ser til, og I sender hinanden lange, intense øjekast hen over kuffert-kanten.

Og når du så står derhjemme, din teint er aftaget, og der er dømt heldagsregn, ja, så smager Retsinaen pludselig ikke så godt, og englesangen er bragt til ophør. Du har også betalt for Kostas’ flybillet, så han her nogle måneder senere kunne besøge dig. Og når der ikke længere er bølgeskvulp og solnedgang over Middelhavet, er det lige pludselig ikke så fedt, at I ikke kan tale sammen, men bare må stirre på blygrå hverdag uden for vinduet. Kostas synes upåvirket og ved, hvorfor han er kommet. Du er til gengæld blevet mere skeptisk. Magien er ligesom forduftet.

Der er visse ting, der skal indtages på stedet og ikke bør bringes ud af deres naurlige habitat. Det gælder blandt andet ferie-flirter og Retsina. Hvordan kan noget, det er så vidunderligt det ene øjeblik være helt fejlcastet det næste? Det giver ingen mening. Og så måske alligevel.

Ikke alt kan koges ned til facts om druer, alkoholprocent og lagring. Oplevelsen af vinen i dit glas handler også om stemning, følelser og de mennesker, du deler dine druer med. Der er også noget uforklarligt med, at den lokale vin næsten altid passer fuldstændig perfekt med de lokale specialiteter (læs fx om Cassis-hvidvinene her).

Nogle vine (og mænd) tåler ikke hverdagens indblanding. Mange har prøvet det på egen krop med den stakkels Retsina med det blakkede ry. Men der findes faktisk vine, der kan overleve rejsen tilbage til virkeligheden. Som smager skønt, også selv om det nu er novembermørket, der trykker én i knæ og ikke Kostas.

Jeg realitetstjekkede forleden en Retsina på den lille hyggelige Café Patina på Vesterbro. Oktober-regn og -mørke gjorde alt for at fjerne mig fra en hver forestilling om, at jeg sad med tæerne i vandkanten på en græsk ferieø. Og alligevel holdt den Retsina, der blev serveret i små glas uden stilk, som det hører sig til. Vinen, der er lavet på Roditis-druen, var virkelig crisp, mineralsk og duftede af grønne, sprøde æbler. Harpiks-smagen var meget delikat og meget diskret. Vinen var bedst, mens den var helt kold, og den smagte virkelig godt sammen med den klassiske græske salat, de mynte-krydrede courgette-frikadeller og den grillede saganaki-ost, min veninde og jeg fik at spise. Vinen kommer fra Tetramythos Wines, der dyrker deres druer økologisk på kølige marker i 800 meters højde i bjergene på Peloponnes, hvor vinstokkene gror på kalksten. Druemosten blandes med harpiks (retsin) fra vingårdens egne fyrretræer. Og så er vinen amfora-lagret, hvilket jeg sgu synes, der er noget stil over! Jeg giver den 4 bankende ❤️❤️❤️❤️

Den overraskende Retsina-oplevelse gav mig lyst til (ud over straks at kaste mig på et fly med destinationen Grækenland) at slå et slag for, at Retsina fortjener en genoprejsning! Og så fik jeg lyst til at tage på opdagelsesrejse i græsk vin. Det kommer I til at høre mere om, for jeg har tænkt mig at smage mig gennem græsk vin i den kommende tid.

Indlæg oprettet 124

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen
Inline
Inline