Latino under koldere himmelstrøg

Kan I huske dengang, der kørte en Tv-reklame for et teleselskab, hvor der sad en meget lys og rødhåret pige med en mobiltelefon og talte med en virkelig pæn fyr og udtalte ordene: ”Jeg er sådan lidt latino”? Jeg kom altid til at grine ad den reklame. Det der på en eller anden måde byggede endnu en dimension på morskaben, var, at jeg ofte så pigen på Romansk Institut, hvor jeg selv læste i den periode. Hun læste vistnok italiensk, mens jeg gik ind ad døren til fransk. Jeg følte mig også lidt latino derude på KUA, og tit havde (og har) jeg den der tilbagevendende sætning kørende på min indre lystavle (som jeg tror, mange kender): Jeg skulle være født under varmere himmelstrøg. Men så skal man bare huske, at så havde ens mor ikke nødvendigvis gået på arbejde og ens far havde måske ikke lært at lave mad, og man havde sikkert ikke anet, hvad kommunal tandpleje, SU og vinterbadning var. Så måske er det godt nok at være lidt latino sådan på hobbyplan. Det var jeg forleden, da et skønt hold venner tumlede ind ad døren til en aften, hvor menu og vin blev holdt i italienske rammer. Jeg viderebringer det her, så du også kan fetere din indre hobby-latino.

Først fik mine gæster lidt tyndt skåret italiensk pølse og skinke, som vi stod og spiste, mens vi sniksnakkede og rablede de sidste mange måneders begivenheder af os, og jeg lavede mad. Til hovedret fik vi torskefileter, som jeg vendte i lidt mel og sprødstegte i olivenolie på en meget varm pande. Jeg serverede fisken med en salat af fennikel og pære i tynde skiver, marineret i en hvid balsamico/olivenolie-dressing og toppet med hasselnødder fra Piemonte. Lidt brød til. Det smagte virkelig godt. Vinen i glasset til både skinke/pølse og torsk var en Pignoletto Modén Blanc Brut fra Cleto Chiarli, og den gjorde det godt i rollen som tør og frisk madvin. Fin mousse, blide bobler, crisp og dejlig – og lige så lys og let som maden. Sindssygt godt selskab til både charcuteri, torsk og fennikel-salat! Det er sådan en vin, som jeg forestiller mig, får Champagne-vinbonden til at ligge søvnløs og vende sig i sengen, mens han tænker på den forrædderiske dejlighed, der er hældt på flaske nede i Italien. Jeg klapper i mine små hænder over den og giver den 5 ❤️❤️❤️❤️❤️ .

Når man starter let, kan man godt lande lidt tungere, så efter torsk og grønt, synes jeg, det var på tide at få lidt italienske oste ind på bordet. Og endnu en flaske spumante måtte lade proppen. Denne gang en Sorella Bronca Particella 68 Prosecco. Lidt  mere volumen og frugt i duft og smag end den foregående. Virkelig delikat, charmerende og nærmest indsmigrende (uden dog at være en dødssyg fedterøv). Jeg lod paraderne falde og faldt pladask for denne skønne mousserende italiener, der ikke alene boblede i glasset, men også fik det til at boble i mig. For mig udgjorde denne desserten i sig selv, og mine gæster og jeg nåede da heller aldrig længere end hertil (desserten nåede aldrig ud af køleskabet). Men det var lige meget, for vi havde det sjovt, og jeg tænkte, at hvis jeg var født under varmere himmelstrøg, havde jeg aldrig mødt de venner ! Vinen får 5 ❤️❤️❤️❤️❤️  – vennerne får mit.

Pignoletto Modén Blanc Brut fra Cleto Chiarli fås hos Erik Sørensen Vin til 130 kr. flasken – 110 kr., hvis du køber 2 stk., hvilket du roligt kan gøre.

Sorella Bronca Particella 68 Prosecco er lidt dyrere, men den er også økologisk, og hvis man trækker kuvertprisen for en dessert fra, er de 189 kr. ikke slemme. Und dig selv og dine venner en flaske ved lejlighed. Den kan købes hos Kjær & Sommerfeldt.

 

DET ER IKKE FØRSTE GANG, JEG FALDER FOR EN LATINO PÅ FLASKE. LÆS MERE HER.

 

Indlæg oprettet 124

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen
Inline
Inline