Som at give Pinocchio et blowjob

Hvis man nu ikke var vinfreak og stødte på ord som ”kostald”, ”æselkrybbe”, ”brændte tændstikker”, ”kattepis”, ”våd uld”, ”hængt kød”, ”tjære” og ”cigarkasse”, så ville disse ord næppe vække ens lyst til nydelse. Men det er sådanne ord, man ofte møder i vinens verden.

Det er sjovt at dufte, smage og tale om vin. For nylig var jeg til en blindsmagning, hvor udtryk som ”smeltet sodavandsis”, ”hvidvin gennem sodastream” og ”våd karklud” var oppe at vende. Man finder hurtigt ud af, at alle mennesker opfatter duft og smag forskelligt. Og at alle har forskellige referencerammer at tale ud fra, når der skal sættes ord på duft- og smagsindtryk. Det kan være svært at følge sin indskydelse til at udbryde ”løvstikke”, når man sidder der med et glas cava. Men man skal stole på sine indfald og ikke være bange for at sige dem højt.

Da jeg som forlagsredaktør havde fornøjelsen af at være med til at redigere Niels Lillelunds ”Vinene fra Rhône” stødte jeg på nogle ret markante smagsnoter. Lillelund havde interviewet en af Rhônes helt store vinmagere, den biodynamiske Michel Chapoutier, der bl.a. havde udtalt: ”at filtrere en vin er som at dyrke sex med kondom.” Når snakken faldt på brugen af egetræsfade, kom han med et uforglemmeligt statement, nemlig at ”californiske vine er så fulde med egetræ, at de smager som at give Pinocchio et blowjob”. Meget malende må man sige! Og lige lovligt billedskabende. Walt Disneys uskyldsrene film om trædukken bliver aldrig helt det samme igen. Men her var i hvert fald en mand, der ikke var bange for at sætte ord på sin smag.

I samme periode var jeg med til lanceringen af den svenske guru Richards Juhlins digre værk om champagne. Inden bogreceptionen hos Kjær & Sommerfeldt kiggede jeg lige bogen igennem en ekstra gang, så jeg var helt skarp, hvis nu jeg nu skulle falde i snak med forfatteren. I forordet beskriver forfatteren sit umådeligt fintfølende og veltrænede sanseorgan (næsen!). Juhlin fortalte, hvordan han fornemmede alt i kilometers omkreds og døgnets 24 timer blev bombarderet med og forstyrret af nye duftindtryk. Han talte om åbenlyst generende ting som f.eks. andre menneskers dårlige ånde på flyrejser. Rygning i offentlige rum var slemt. Men parfumer var ”en pest” for ham. Med ganske få undtagelser gav parfumer forfatteren kvælningsfornemmelser. Af alle verdens klamme parfumer var den suverænt klammeste alligevel den (indrømmer jeg, ret tunge) parfume, jeg havde på! Han omtaler den i sin bog som ”en kvalmende lugt af smårådden fisk, aloe vera og roser”. SHIT! I frygt for at tage livet af den verdensberømte champagnenæse løb jeg ud på badeværelset og forsøgte at eliminere alle duftspor med hidsige mængder vand og sæbe. Man må forstå, at jeg var en lille smule tilbageholdende under den reception. Når svenskeren nærmede sig, listede jeg væk i langsom fart for at generere færrest mulige luftstrømme, der kunne bære min duft hen til de sarte næsebor.

Dufte og smage er svære at beskrive. Men det er sjovt at prøve. Og det er morsomt at se, hvordan folk opfatter både vin og parfume helt forskelligt. Moralen er, at intet er forkert her – men at mennesker er utroligt forskellige. Og helt ærligt, så syntes jeg heller ikke at Juhlin lugtede særlig godt.

Indlæg oprettet 124

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen
Inline
Inline